Husmodeller for Mondo Kaos – Inspiration og Modeglæde til Alle
Hos Mondo Kaos er vores mål at vise, hvordan tøj kan skabe glæde og selvtillid for alle kvinder. Vores kollektioner, der spænder fra ægte vintage til moderne retro-twist, kommer til live på vores husmodeller, som repræsenterer et bredt spektrum af former og personligheder. Vi er stolte af vores husmodeller Mille og Tine – en mor og datter-duo, som inspirerer og bringer deres egen charme til vores tøj. Her fortæller de lidt om deres hverdag, forhold til mode, og hvordan de er blevet en del af Mondo Kaos’ univers.
Mille og Tines Verden: En Glæde for Mode og Familie
Mille er en livsglad 37-årig farmakonom, bosat i Nordsjælland med sin mand og tre børn. I sin fritid er hun danselærer i den lokale sportshal for glade dansepiger. Hun har en passion for vintage og retro-stil, som har fulgt hende siden barndommen. Hendes dagligdag er fyldt med kreative projekter, fra familiefester til dansetimer, og hendes tøjstil afspejler hendes forkærlighed for det klassiske, ofte med et farverigt eller feminint touch.
Tine, 60 år, arbejder som social- og sundhedsassistent og bor i Blistrup med sin mand. Hun elsker at bruge tid med sine børn og børnebørn og nyder godt af områdets naturskønne strande og skove. Med sin farverige og personlige stil, hvor røde læber og farverigt tøj er en fast del, bringer hun liv og energi til de mennesker, hun møder. Tine inspireres af kunst, rejser og natur, og elsker at udtrykke sig gennem sin unikke og farverige garderobe.
Første Møde med Mondo Kaos og Begejstringen for Vintage Mode
Mille opdagede Mondo Kaos for omkring 12 år siden, da en veninde anbefalede butikken, og siden da har den været en favorit. For Tine var det Mille, der åbnede hendes øjne for Mondo Kaos’ univers, og hun fandt hurtigt, at tøjet passede perfekt til hendes stil og garderobe. Kombineret med Tines egen sans for farver og Mille’s kærlighed til vintage detaljer har de begge formået at skabe personlige looks, der forener fortidens elegance med nutidens komfort.
At Være Husmodeller – En Oplevelse af Sammenhold og Modeglæde
Siden de blev husmodeller tidligere i år, har Mille og Tine oplevet glæden ved at prøve Mondo Kaos’ kollektioner og blive en del af brandets fællesskab.
Mille fortæller: "Det er en kæmpe ære at få lov til at prøve så meget lækkert tøj og styles i et skønt miljø som Mondo kaos, man føler sig altid tryg og i de bedste hænder til foto-shoot. Og så har jeg mødt en masse vidunderlige kvinder der inspirerer mig, som et ekstra plus."
Tine tilføjer om hendes første oplevelse som husmodel: "Med sommerfugle i maven blev jeg modtaget af de skønneste kvinder, som hurtigt fik sommerfuglene i ro. Jeg føler mig så velkommen i Mondo Kaos. Jeg går der fra med energi og gode sjove snakke i "rygsækken"
At arbejde som mor og datter giver dem begge en særlig oplevelse, hvor mode bliver en fælles passion og et bånd, der styrker deres forhold. Mille siger: "Jeg syntes det er så hyggelig og herligt at have min søde mor med på fotoshoot, hun er super sej og kaster sig ud i det, selvom det ikke lige er hendes komfortzone. Vi griner og nyder virkelig de dage, som også bliver udnyttet til fulde med god frokost og et glas vin, det er meget enestående at få den oplevelse sammen, da man får en hel dag med noget vi begge har en stor fælles interesse for, nemlig tøj og mode." Tine tilføjer: "Det er utrolig berigende. Det giver os en unik mulighed for at dele oplevelser og skabe uforglemmelige minder sammen. Jeg lærer konstant af min datter og det styrker vores bånd gennem de her fotosessions."
Mode som Personligt Udtryk
For Mille og Tine er mode en essentiel del af deres identitet og en kreativ måde at udtrykke, hvem de er. Mille har været fascineret af tøj og makeup, siden hun var barn, hvor Barbiedukker og påklædningsdukker lagde grund for hendes tidlige interesse. Hendes stil udviklede sig gennem teenageårene, hvor hun eksperimenterede med tidens trends som mavebluser og Buffalos sko, men altid med et strejf af retro – måske røde læber, en vintagejakke eller smykker med historie. For Mille er mode en leg, hvor hun får lov at være kreativ og sammensætte nye styles, der udtrykker hendes personlige twist på tidens tendenser.
For Tine er mode et stilfuldt sprog uden ord. Hun ser tøj som en mulighed for at vise, hvem hun er, og en måde at være kreativ med farver og teksturer. Mode handler for hende ikke blot om at klæde sig på, men om at lege og udforske forskellige sider af sig selv gennem sit udseende.
Vintage-Inspireret Stil som personligt udtryk
Mille og Tine har hver deres unikke stil, men de deler en fælles kærlighed til farver og udtryksfulde detaljer. Mille har altid været draget af vintage og retro-stilen med klassiske svingkjoler og buksedragter, ofte kombineret med hårpynt og smykker, der giver hendes look et personligt twist. Hun beskriver sin stil som feminint og tidløst, med et fokus på de outfits, hun elsker, frem for at følge de nyeste trends. En stylist har engang kaldt hendes stil “feminint mode-DNA” – et kompliment, hun kun kan bekræfte.
Tine foretrækker bukser og jakkesæt uden håraccessories, men hun deler Mille’s glæde for farver og statement-øreringe. I sin skoletid blev hun kendt for sin anderledes stil, hvor hendes ternede buksedragt med fjer vakte opsigt. I dag er hendes garderobe et miks af farver og klassiske stilarter, og hun elsker, hvordan Mondo Kaos’ tøj passer ind i hendes personlige stil og bæredygtige tilgang til mode.
Inspiration til Hverdagen og Kreativitet
Mille henter inspiration fra klassiske film og retro-ikoner som Marilyn Monroe, mens Tine inspireres af kunst, naturens farver og teksturer samt rejser, særligt til Sydfrankrig, hvor hun nyder den franske modes enkle elegance. Sociale medier som Instagram og Pinterest spiller også en rolle i deres styling, og sammen opbygger de en alsidig garderobe, der afspejler deres personlighed og interesser.
Favorit-Styles fra Mondo Kaos
Hvis Mille kun måtte vælge ét stykke tøj fra Mondo Kaos til sin garderobe, ville det uden tvivl være hendes elskede buksedragt fra Very Cherry, som hun har i flere farver og materialer. Denne buksedragt er et perfekt valg til enhver lejlighed, da Mille føler sig både smart og komfortabel i den. Hun bruger den med støvler eller sneakers til hverdag og høje sko til festlige begivenheder. Mille elsker desuden Emmy Designs strik cardigans og slå-om kjoler fra Seamstress of Bloomsbury, som hun beskriver som perfekte både til hverdag og særlige anledninger.
Tines yndlingsoutfits inkluderer en kombination af højtaljede bukser fx. vores Billie bukser fra Daisy Dapper og cardigans fra Palava, som hun både bruger professionelt og privat. Fra sidste photoshoot var det et par flotte højtaljede bukser fra Weekend Doll der skulle med hjem og bo i Tines garderobe. En klar favorit er vores vendbare Boatneck top fra Daisy Dapper – et must-have i Tines garderobe. Toppen findes i mange forskellige farver og nu også i velour, hvilket gør den ideel til vinterens fester. Tine elsker den høje kvalitet og komfort, der føles som et kærligt kram mod huden, og denne alsidige top er en fast del af hendes outfits, både til hverdag og fest.
Stolthed ved Mondo Kaos’ Budskab og Mangfoldighed
Som husmodeller for Mondo Kaos føler Mille og Tine sig som en del af noget større. De sætter pris på, at Mondo Kaos repræsenterer kvinder i forskellige aldre og former, hvilket skaber et fællesskab af mangfoldighed og inklusion. For dem begge er det en kilde til stolthed at kunne repræsentere et brand, der ikke kun fokuserer på tøj, men også på at give kvinder en stemme og en følelse af tilhørsforhold.
Reaktioner fra Omverdenen
Mille og Tine har begge oplevet stor opbakning fra venner, familie og kolleger, som elsker at følge deres rejse som husmodeller. Mille har haft et helt “heppekor” af kolleger, som roser hende for hendes naturlige fremtoning og evne til at bringe tøjet til live. Mille beskriver: "Det har simpelthen været så sjovt med især kollegaer der er helt stolte og støttende hver gang jeg toner frem på deres sociale medier. De sidder til vores pauser og finder ud af hvad de skal ønske sig eller købe, meget af det der går igen er, at de syntes det er dejligt at se tøjet komme til live på rigtige mennesker som de kan sammenligne sig med i højde og drøjde."
Tine siger: "Det er en pige drøm, som er gået i opfyldelse i en alder af 60 år. Jeg niver mig selv i armen, men JA den er god nok. Mine kollegaer har også fået øjnene op for Mondo Kaos tøj og folk omkring mig, giver kæmpe cadeau til Mondo Kaos for at bruge almindelige mennesker som modeller, i alle former og aldre."
Vil Du Være en Del af Mondo Kaos’ Univers?
Mondo Kaos søger altid efter nye husmodeller, som kan repræsentere brandet og inspirere andre kvinder. Hvis du, som Mille og Tine, brænder for mode og ønsker at dele din stil med andre, er du velkommen til at kontakte os ved at sende en email til ditte@mondokaos.dk. Hos Mondo Kaos skaber vi et fællesskab af modeelskere, hvor alle kvinder kan spejle sig og lade sig inspirere.