Hoppa till innehållet

Varukorg

Din varukorg är tom

Fortsätt handla
JOB I MONDO KAOS

Studentermedhjælper til content & social media – fashion/lifestyle univers

Er du skarp på Instagram, visuelt content og digital storytelling?
Og elsker du mode, vintage, feminin styling og æstetiske brands med personlighed?

Hos Mondo Kaos søger vi en kreativ studentermedhjælper, der vil være med til at udvikle vores univers på Instagram, Facebook og andre platforme.

Om jobbet

Du bliver en vigtig del af vores brand og kommer til at arbejde tæt sammen med ejer Ditte Lindemose omkring content, storytelling og visuel identitet.

Stillingen er ca. 10 timer ugentligt med stor fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde. Der vil typisk være 1 fast dag (ca. 2 timer) om ugen i vores butik i Indre København.

Opgaverne inkluderer bl.a.:

  • Planlægning og produktion af content til Instagram og Facebook
  • Reels, stories og visuelt univers
  • Copywriting til captions og evt. annoncer
  • Upload og planlægning af content - bemærk der kan forekomme weekendarbejde
  • Content creation i butik i København K.

Vi tilbyder

  • Et kreativt studiejob med stor frihed og indflydelse
  • Mulighed for at bygge erfaring med fashion branding og content marketing
  • Et inspirerende vintage- og modeunivers med stærk identitet
  • Tæt samarbejde med ejer og korte beslutningsveje
  • Fleksibilitet og mulighed for at udvikle egne idéer

Vi forestiller os, at du:

  • Studerer fx marketing, digital design, kommunikation eller fashion
  • Har stærk forståelse for Instagram og visuelt content
  • Er god til at skrive korte, levende tekster
  • Har æstetisk sans og elsker moodboards, styling og storytelling
  • Arbejder selvstændigt og tager initiativ
  • Har interesse for mode, vintage og lifestyle til kvinder 40+

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send gerne et par ord om dig selv samt links til Instagram, portfolio eller andet relevant content.

Ditte Lindemose
Owner & Director
Mondo Kaos / Rock it Rosie ApS

Frederiksborggade 31
1360 København K
ditte@mondokaos.dk

Følg os på Instagram