Moden i 60’erne! Hvad ser man egentlig for sig når man forestiller sig moden i 60’erne? 1960’erne var det 20.århundreds indtil da mest brogede mode årti. 60’erne startede med at være i 50’ernes greb, med pencil skirts og swingkjolernes ’New Look’, dog med et lidt mere enkelt look. Det var blevet mere alvorligt og voksent, pastellerne og de festlige 50’er mønstre blev skiftet ud med monokrom og abstrakte såkaldte ’atomic’ prints. 

I 1950’erne havde alle modeøjne været vendt mod Paris. Haute Couture, og i særdeleshed Christian Dior havde været toneangivende. I årene 1947-1957 havde han kreeret vidunderligt smukt tøj til kvinder som ikke havde noget imod at lide en smule for den elegance og følelse af hverdags glamour tøjet gav dem. Med Dior’s død i 1957, og ungdomsoprøret ulmende i baggrunden, ændrede ikke bare modebilledet sig, men modebyen. Fra 1963 så alle nu mod ’Swinging’ London.

Vi tænker måske mest på miniskirts når vi tænker 1960erne. Men 1960’erne var et årti med virkelig mange forskellige moderetningen, noget du kan læse mere om på et tidligere blog post. Den helt store forskel var dog ungdomskulturen. Ungdommen havde fået to ting: penge og (for pigernes vedkommende) strømpebukser! 

Det første betød at ungdommen nu var absolut toneangivende for hvad der skete på modescenen. Det andet betød friheden til at bære korte kjoler.

Mary Quant der anses som skaber af ’mininederdelen’ sagde selv at hun bare var inspireret af de piger hun så i Londons hippe bydele, og det var det hun genskabte i sine designs. Også det var nyt. Den gamle cirkel fra catwalk til moden i gadebilledet blev vendt på hovedet. Nu var det ’street fashion’ som blev optaget som trend og endte på catwalken hos de fineste designere, det havde man ikke set før.

Farverne var kraftige pang farver, det hele handlede om at ville genskabe barndommen, både med korte kjoler og kraftige farver. Farverne måtte gerne ligne noget børn ville tegne med.

Stilen var kjoler som ikke var længere end til knæet, også når de ikke var mini skirts, og formen var enten lige op og ned eller den var A-line agtig.

Det var ca. 1964. Man ville ikke bare have lov at være ung, man ville være barn igen og ville ikke tvinges til at være voksen og kedelig. Der var en nostalgi forbundet med barndommen og uskylden, og looket afspejlede dette. Babydoll-looket blev berømt. 

Kjolerne var kjoler med kort liv, en slags empire snit, bortset fra at selve kjolen var kort. Det gjorde, at den lignede noget et barn kunne have på. Makeuppen forstærkede dette look. Kæmpe øjne med meget store kunstige øjenvipper blev stilen.

Jo længere vi kommer ind i 1960erne jo mere begynder det psykedeliske at vinde indpas. Mønstre og farver er stadig kraftige, men mere svungne i stilen. Samtidig med dette bløder stilen lidt op i takt med flower power og en flair for det eksotiske Indien bliver mode.

De kortere kjoler og babydoll kjolerne blev en fast del af modebilledet, båret af alle kvinder, ikke kun de unge, hippe.

Herhjemme havde vi vores helt eget ikon, når det kom til de kraftigt farvede A-line kjoler i 60’ernes berømte snit: Yvonne! Yvonne var den kvindelige hovedperson i 13 Olsen banden film som hun var med til at indspille fra 1968-1981. Yvonnes kjoler var designet af Lotte Dendanell i samarbejde med Kirsten Walther, som spillede Yvonne selv. Kjolerne er egentlig mere i 1960’er i stilen, både i udtryk, snit og ikke mindst længde - hvilket jo allerede i 70’erne gjorde dem sjove. Selv hvis printet (Marimekko) også var stort i 70’erne var snittet 60’er agtigt, og slet ikke romantisk nok til de frie 1970’ere. 

Kjolerne var typisk med store mønstre, blomster eller ensfarvede med masser af pynt, ligesom den berømte marguerit kjole. Herhjemme er de tegn på en kjole der er meget 70’er agtig og ’lidt for meget’, men faktisk er det tilbehøret der gør at det hele bliver for meget. Store hatte, paryk og kæmpe plateau hæle, er det som vi forbinder mere med 70’ernes modesynder. Og selvom 60’erne og 70’ernes værste modesynd var de ekstremt syntetiske materialer brugt til kjolerne, må man sige at mange af Yvonnes kjoler var lavet i bomuld, bl.a. det stormønstrede Marimekko stof.

Mod slutningen af 1960’erne bløder stilen lidt op og kjolerne bliver igen længere og mere flagrende. I takt med en fascination af Indien og hippie-kulturen, indfinder der sig et sandt kaos af mode og stilarter. Minikjolerne og alle de psykedeliske mønstre er blevet hverdagsmode, måske med en snert af noget østlig inspiration. Det kan være svært at se hvor det ene stopper og det andet starter. Det skal dog ikke forveksles med 70’ernes folklore- og bonde romantik, det er en helt anden sag.

Fra Heart of Haute har vi netop fået de vidunderlige Jenni kjoler hjem. De er inspireret af 1960’ernes babydoll kjoler med den dybe runde hals, det lidt høje empiresnit og smukke løse bishops sleeves, ærmer som har fylde ned mod håndleddet og samles ved manchetten. 

Den feminine Jenni kjole er dog blevet opdateret, så den ikke går lige ud i A-form efter den høje talje. Vores model er let taljeret, og kan justeres med et bindebånd bagpå lige til det snit man ønsker, så man får det bedste af alle verdner.

Kjolen er lavet i et vidunderligt letvægtsbomuld, hvilket gør den perfekt til varme dage. Vi har fået den hjem i to skønne mønstre, det søde og sommerlige marguerit print. Og i et mere pastelagtigt blomsterprint holdt i douce grønne og gule nuancer med margueritter i flere størrelser og farver.

Tag også et kig på de 50’er inspirerede Hilda kjoler fra Heart of Haute, der også kan styles til et skønt 60'er look.

Du kan vælge at highlighteden smukke 60’er stil med fx. Lois sandalerne, eller andre blokhæl sandaler. Eller du kan bære dem med 'Mary Janes' så som Freja, de nye sko fra Nordic ShoePeople. 

Du kan også mixe og matche udtrykket fx. med dine yndlingssko og en let sommercardigan. 

Som altid er du også mere end velkommen til at kigge forbi butikken for at få flere råd og vejledning til hvordan du styler din nye Jenni kjole. 

Sommerhilsner fra

Team Mondo Kaos