Mød kvinderne bag Mondo Kaos
Indehaver Ditte.
Ditte er indehaver af Mondo Kaos og siden åbningen i 2006 er hun ’chefen for det hele’. Ditte har en forkærlighed for det 'skæve' og alternative, og det uanset om det er inden for tøj, design, boligindretning eller livsstil. Ditte er vild med 40erne, 50erne og 60erne, hvilket selvfølgelig afspejler sig i butikkens æstetik.
I årene 2017-2023 boede Ditte i Los Angeles, men er nu vendt tilbage til København. Ditte bor sammen med sin søn Charlie på 16 år og kattene Cornelius og Minnie. Ditte elsker at rejse hvilket var grunden til at hun endte med at bo 6 år i Los Angeles. Desuden er hun vild med musik og elsker at gå til koncerter i både små og store venues.
'Hjertebarnet' er butikken som Ditte startede i 2006, og selvom webshoppen også er blevet en stor del af Mondo Kaos er det klart den personlige kontakt til kunderne der altid har været drivkraften for Ditte.
Derfor er det også af største vigtighed, at vores online kunder får oplevelsen af samme personlige betjening. Når vi håndterer ordrer online tilstræber derfor at give kunderne følelsen af at have været i butikken og shoppe.
Ditte står desuden for designs af vores to in-house brands Rock it Rosie samt Daisy Dapper.
Motivationen for Ditte er ikke blot at sælge tøj, men at få kunderne til at føle sig 'empowered'. Tøjet skal være en måde at udtrykke sig på. Kunderne i Mondo Kaos skal opleve at det ikke er deres kroppe som skal passe ned i tøjet, men tøjet som skal passe kroppen.
De øvrige Mondo Ladies
Udover Ditte kan du også møde Frederikka, Rafla, Julie, Anna og Liv i butikken. De er selvfølgelig alle vilde med retro og vintage stilen, og alle har de været kunder gennem flere år inden de startede med at arbejde i butikken. Derfor er de Mondo ladies til fingerspidserne og brænder for at give både stil og den personlige kundeservice videre i deres daglige arbejde i butikken.




